Virksomhedspraktik i et andet nordisk land

Reglerne omkring virksomhedspraktik i de forskellige lande er hovedsageligt tilpassede til nationale forhold og jobcentrene/arbejdsformidlingen i landene afgør, hvem som skal i praktik. I Sveriges tilfælde er reglerne udformet således, at virksomhedspraktik kun kan foregå i et andet land under forudsætning af, at praktikgiveren er en juridisk svensk person. Svenske regler foreskriver desuden, at virksomhedspraktikken kan gennemføres i svenske nærområder under særlige årsager. De svenske nærområder defineres som lande, der grænser op til Sverige og Østersøen. I Sverige er det Arbetsförmedlingen, som står for anvisning til programmer, såsom virksomhedspraktik, som altid skal være arbejdsmarkedspolitisk motiveret. 

Der findes flere årsager til begrænsningerne i Sverige. Myndighederne skal kunne godkende praktikgiveren og forholdene på praktikpladsen. Om praktikgiveren ikke er en juridisk svensk person, og har sin virksomhed i et andet land, begrænser det mulighederne for kontrol og godkendelse fra myndighederne. En anden udfordring for virksomhedspraktik i udlandet, er at forsikringer, heriblandt eksempelvis ulykkesforsikringer, typisk ikke gælder ved praktik i udlandet.  

I Sverige dækker en statslig forsikring, hvis praktiktageren skulle komme galt afsted eller forvolde andre skader, mens personen er på praktikstedet.  

I Sverige kan man under visse omstændigheder tilbagekalde anvisningen til virksomhedspraktik, eller fjerne retten til erstatning (dagpenge) for praktiktageren. Dette kan risikere at ske, når Arbetsförmedlingen har begrænsede muligheder for at følge op og kontrollere, når virksomhedspraktikken gennemføres hos icke-svenske-praktikgivere i et andet land.  

I Danmark kan personer som regel ikke få erstatning for gennemført virksomhedspraktik, hvis praktikken gennemføres i et andet land uden særligt formål. Den eneste gruppe, som er godkendt til virksomhedspraktik i udlandet, er personer på sygedagpenge, som stadig er berettiget til erstatning. Dette afhænger af, at de danske myndigheder skal kunne sikre visse forhold for virksomhedspraktikken, eksempelvis at arbejdsmiljølovgivningen overholdes, samt at virksomhedspraktikken ikke påvirker virksomhedernes konkurrencesituation.  

I Sverige kan Arbetsförmedlingen henvise til et arbejdsmarkedspolitisk program, eksempelvis virksomhedspraktik, hvis en person har ret til at arbejde i Sverige og har til sinde, at bosætte sig permanent i landet efter en arbejdsmarkedspolitisk bedømmelse er blevet foretaget. Arbetsförmedlingen vil udelukkende foretage denne henvisning, hvis den fremstår brugbar for både praktiktageren, samt ud fra et overordnet arbejdsmarkedspolitisk perspektiv.  

Den nordiske embedsmandskomité for arbejdsliv (ÄK-A) tog i 2013 initiativ til gennemførelsen af en nordisk konsekvensanalyse. Rapporten blev færdiggjort under foråret 2014.  

I rapporten konstateres det bl.a., at der forekommer en række forskelle, når det kommer til praktiksystemers udformning og regler i de nordiske lande. Virksomhedspraktikken er således forskelligt udformet i alle landene. I Finland kaldes et lignende koncept for ”abejdsprøvelse”, som er målrettet personer, der står langt fra arbejdsmarkedet. På Island indebærer virksomhedspraktik en slags subsidieret ansættelse. En række problemstillinger bliver italesat i en rapport fra Rambøll Management, som anser at problemstillingerne kan blive svære at løse. I rapporten vurderes antallet praktikpladser til at være begrænset og målgruppen vurderes først og fremmest til at være arbejdssøgende, som er relativt ressourcestærke. Det er desuden tvivlsomt, om de nordiske lande har mulighed for at komme frem til en fælles overenskomst uden at involvere de resterende EU- og EES-lande. Baseret på rapporten, har ÄK-A meddelt MR-A, at grænsehindringen skal tages væk fra A-sektorens prioriteringsliste. Denne beslutning blev taget af MR-A den 20 november.   

Grænsehindringen svarer til nr. C1 i rapporten ”Grænsehindring i Norden på social- og arbejdsmarkedsområdet” (Nord 2021:002). 

Grænsehindringen gælder først og fremmest de nordiske bosiddende i grænseområderne. Eksempelvis kan en person, der bor i Malmø og som er indskrevet som arbejdssøgende hos Arbetsförmedlingen, få bevilliget virksomhedspraktik på en virksomhed i Haparanda 1600 km væk, men ikke på en virksomhed i København, som ellers indgår i det naturlige pendlingsområde.   

Til og med 2006 havde Arbetsförmedlingen et program som hed ”Interpraktik”, hvor en forordning, som gjorde det muligt at tage praktik i udlandet. Denne forordning blev sløjfet sammen med programmet, mens at ingen analyse blev foretaget. Forsikring blev indgivet gennem Kammarkollegiet, mens at erstatning blev udbetalt af Arbetsförmedlingen i form af stipendier. Af de deltagende i programmet, fik 80% arbejde eller studieplads efter sin praktik. 

Løsningsforslag: 

En nordisk ekspertgruppe har i rapporten Nord 2021:002 fastlagt, at der kræves ændringer af de nationale regler i de forskellige lande, hvis virksomhedspraktik på tværs af grænserne skal kunne gennemføres. I forbindelse med eventuelle regelændringer, vil det først være nødvendigt at opfylde en række krav angående kontrol, opfølgning og forsikringsskyldighed. Ift virksomhedspraktik for arbejdssøgende fra andre lande, er det desuden vigtigt, at arbejdsformidlerne (jobcentre og Arbetsförmedlingen) tydeliggøre, hvordan reglerne skal tillempes.   

Konsekvensanalysen fra den nordiske embedsmandskomité undersøgte netop disse problemstillinger. Med udgangspunkt i analysen tog MR-A beslutningen om at droppe at gå videre med arbejdet om et løsningsforslag for denne grænsehindring. Det er i skrivende stund ikke aktuelt at gennemføre pilotprojekt inden for området.