Her er information til dig, der har fået job i Sverige.
Bor du i Danmark, og overvejer du at pendle til et arbejde i Sverige? I guiden bliver du klogere på alt fra svensk "samordningsnummer" til SINK-skat og hvilken myndighed, der håndterer social sikring.
Hvis du pendler mellem Danmark og Sverige, gælder der EU-regler for medlemskab af a-kasse og udbetaling af arbejdsløshedsunderstøttelse. Hovedreglen er, at hvis du ønsker at være arbejdsløsforsikret, skal du skal være medlem af en a-kasse i dit arbejdsland, så længe du er i arbejde. Print
De svenske fagforeninger kan ligesom de danske yde støtte og hjælp til medlemmers spørgsmål om løn og ansættelsesforhold. Læs her, hvad en svensk fagforening kan hjælpe dig med.
Ved indrejse til Sverige skal du fremvise gyldige rejsedokumenter og legitimation. Her kan du læse om, hvad det betyder for dig, der pendler mellem Sverige og Danmark.
Hvis du har brug for et alternativ til at køre med tog over Øresund, har du mulighed for at benytte tjenesten ”GoMore”. GoMore.dk er en webportal, hvor bilister blandt andet kan tilbyde et lift til andre, der skal rejse samme rute, på samme tidspunkt som bilisterne selv.
Har du en svensk indregistreret bil, skal du være opmærksom på, at der er regler for, hvor meget du må køre med bilen i Danmark.
Når du pendler over Øresund, kan det gøres med bil, motorcykel, færge eller tog. Her får du en kort introduktion til de forskellige muligheder og flere brugbare links, så du kan tage en beslutning om, hvilket transportmiddel der passer bedst i forhold til din geografi og økonomi. Print
Det er påbudt at køre med vinterdæk i Sverige i perioden 1. december til 31. marts, når der er vintervejr med lave temperaturer og sne, is, eller vand på vejbanen. Kravet gælder alle typer af motorkøretøjer samt trailere og campingvogne.
Har du styr på de svenske trafikregler, hastighedsgrænser og promillegrænser? Her i artiklen kan du få styr på, hvad du bør være opmærksom på, når du kører bil i Sverige.
Hvis du bor i Danmark, men arbejder i Sverige, kan du tage din danske indregistrerede bil med til Sverige. Bosætter du dig derimod i Sverige, skal du omregistrere din danske bil til svenske nummerplader. Når du har en svensk indregistreret bil, skal du være opmærksom på, at der er skarpe regler for, hvor meget du må køre med bilen i Danmark.
I Sverige er det obligatorisk at have en såkaldt trafikforsikring til alle motorkøretøjer. Du kan også vælge at have mere omfattende forsikringer.
Der er et stort marked for brugte biler i Sverige. Det svenske Konsumentverket (Forbrugerrådet) har god og udførlig information om bilkøb på sin hjemmeside. Det er en god idé at læse, før du skal købe bil i Sverige.
Når du som privatperson sælger en bil, reguleres salget af aftaleloven og købeloven, hvis ikke andet aftales mellem dig og køberen. Aftalefrihed råder. Det betyder, at køber og sælger selv kan sætte reglerne for de forskellige vigtige elementer i en salgsaftale.
Når den danske regering indfører grænsekontrol fra Sverige til Danmark, skal du som dansk/nordisk statsborger kunne fremvise gyldige rejsedokumenter og legitimation. Her kan du læse om, hvad det betyder for dig, der pendler mellem Sverige og Danmark.
Når du arbejder i Sverige, skal du betale skat af din løn i Sverige. Hvis du skal dagspendle til dit arbejde i Sverige, skal du tage stilling til, om du skal betale den såkaldte SINK-skat, eller om du skal vælge almindelig svensk skat. Når du bliver registreret hos Skatteverket, får du også et "samordningsnummer", som er et identitetsnummer, der bruges til flere forskellige tjenester i det svenske samfund.
Det svenske skattesystem ligner i store træk det danske. Skatten er fordelt på kommune- og statsskat og som i Danmark stiger skatten i takt med indkomsten.
Hvis du pendler fra Danmark til et arbejde i Sverige, er du begrænset skattepligtig og kan blive beskattet med den såkaldte SINK skat (en særlig indkomstskat for udenlands bosatte) som er på 25 procent.
Når du bor i Sverige og arbejder i Danmark, er du 'Begrænset skattepligtig i Danmark'. Hvis mindst 75 procent af din samlede indkomst i løbet af et kalenderår kommer fra Danmark, kan du vælge at blive beskattet efter 'Grænsegængerreglerne'.
Hvis du har haft 75 procent af din samlede årsindkomst i Danmark, kan du beskattes efter grænsegængerreglerne, som giver dig ret til nogle andre fradrag, end dem du får som begrænset skattepligtig.
Er du en udenlandsk såkaldt nøgleperson, som har midlertidigt arbejde i Sverige, kan du være omfattet af den såkaldte ekspertskat.
Når du bor i Danmark og pendler til et arbejde i Sverige, betaler du skat i Sverige. Det mest almindelige er at betale SINK-skat på 25 procent. I visse tilfælde bliver man også opkrævet betaling af supplerende skat til Danmark.
I Sverige har man en en skattereduktion, der kaldes ROT/RUT-fradrag, som svarer til det danske håndværkerfradrag. I nedenstående kan du læse, hvornår du kan gøre brug af henholdsvis det svenske og det danske håndværkerfradrag, hvis du pendler mellem Danmark og Sverige.
Når du arbejder i Sverige, optjener du ret til allmän pension, som svarer til den danske folkepension. Allmän pension i Sverige er højere, end den vi kender fra Danmark. Print
Du optjener svensk folkepension, "allmän pension", når du arbejder i Sverige. Allmän pension finansieres i høj grad af arbejdsgiverbetalte sociale afgifter.
Arbejdsmarkedspension kaldes i Sverige for ”tjänstepension”. De fleste fastansatte har en tjänstepension, som fungerer som et supplement til den offentlige folkepension. Print
Hvis du har optjent pension på den anden side af sundet, er der visse ting, der er vigtige at være opmærksom på, når du skal have udbetalt din pension.
Hvis du er EU-borger og arbejder og betaler skat i Danmark, optjener du en dansk folkepension. Ligesom i Sverige er den danske pension opdelt i tre dele: en del er offentlig, en del er reguleret af arbejdsmarkedet, og en del er privat.
Det offentlige system i Sverige adskiller sig en del fra det danske. I denne guide giver vi dig en kort introduktion til de myndigheder og webtjenester, du mest sandsynligt kommer i berøring med, hvis du pendler til et arbejde på den anden side af sundet – eller hvis du flytter til Sverige.
Når du begynder at arbejde i Sverige, skal du oprette en svensk bankkonto, så du kan få din svenske løn udbetalt.
I Sverige har 95 procent af alle hjem en hjemforsikring/indboforsikring. Langt størstedelen af alle ansatte i Sverige har en arbejdsmarkedspension og en stor del af den svenske befolkning har også private pensionsordninger.
Et svensk samordningsnummer er din adgang til offentlige og private tjenester. Du skal bruge samordningsnummeret til at bekræfte din identitet, hvis du ikke er folkeregistreret i Sverige.