Det danske pensionssystem

Senest opdateret 2024-11-18

Hvis du er EU-borger og arbejder og betaler skat i Danmark, optjener du en dansk folkepension. Ligesom i Sverige er den danske pension opdelt i tre dele: en del er offentlig, en del er reguleret af arbejdsmarkedet, og en del er privat.

Print

Vigtigt at vide om det danske pensionssystem 

Når du arbejder og er skattepligtig i Danmark, har du ret til dansk pension, selvom du bor i Sverige. Det danske og det svenske pensionssystem er ikke helt ens, og derfor har vi samlet det mest centrale om dansk pension på denne side. 

Den offentlige del, altså den del, der betales af staten, er mindre i Danmark end i Sverige. Desuden er der ikke alle danske arbejdsgivere, der tilbyder en såkaldt arbejdsmarkedspension/virksomhedspension. Det er derfor meget almindeligt i Danmark at have brug for en privat pensionsopsparing.

Ligesom i Sverige er den danske pension opdelt i tre dele: offentlig pension, arbejdsmarkedspension og privat pension. Men der er stor forskel på de forskellige dele.

Læs mere om pensionssystemet i Sverige

 

 

 

Folkepension (Statslig pension) - omfatter alle

Alle EU-borgere, der arbejder og betaler skat i Danmark, er omfattet af den statslige folkepensionsordning.
Den almene del består af Folkepension, Førtidspension og forskellige tillæg.

Læs om den svenske folkepension 

 

Efterløn - hvis du har indbetalt via din a-kasse

I Danmark findes der en særlig pension, der hedder efterløn. Det er ikke alle, der er dækket af efterlønnen. For at få efterløn skal man have været medlem af en a-kasse og betalt tillægsbidrag til den.
Den danske efterløn er en frivillig førtidspension, som du kan tage ud fire år før, du når pensionsalderen. Du skal opfylde en række betingelser for at få ret til tillægspensionen, for eksempel skal du være medlem af en a-kasse, have betalt tillægspensionsbidrag i 30 år og være begyndt at betale senest på din 30-års fødselsdag.

Læs mere om efterløn på borger.dk

 

Arbejdsmarkedspension i Danmark - omfatter ikke alle

Det, som man i Sverige kalder kaldes "tjänstepension", hedder i Danmark arbejdsmarkedspension og betales normalt både af din arbejdsgiver og af dig selv gennem din løn. Det er ikke alle arbejdsgivere, som tilbyder medarbejdere en arbejdsmarkedspension, så det er vigtigt at undersøge, hvad der står i din ansættelseskontrakt.

Arbejdsmarkedspensionen er ofte en del af kollektive overenskomster. Men langt fra alle arbejdsgivere har kollektive overenskomster. Mange arbejdsgivere tilbyder dog en individuel firmapension, hvis de ikke har overenskomst. Du skal tjekke med din arbejdsgiver, om de indbetaler til en firmapensionsordning for dig, og det bør også fremgå af din kontrakt. Husk, at du ikke kan forvente at få en firmapension, bare fordi andre på arbejdspladsen gør det. I visse tilfælde er det noget, der forhandles i forbindelse med f.eks. lønforhandlinger.

Læs mere om arbejdsmarkedspensioner på borger.dk

 

Privat pensionsopsparing - valgfri opsparing

Ligesom i Sverige findes der også private pensionsopsparinger, som mange tegner som supplement eller alternativ til deres arbejdsmarkedspension. Da folkepensionen er lavere end i Sverige, og mange slet ikke har nogen arbejdsmarkedspension, er det særligt vigtigt at overveje en privat pensionsopsparing.

 

Yderligere information

Hvis du har spørgsmål angående din pension skal du henvende dig til Udbetaling Danmark. 

Find kontaktoplysninger til Udbetaling Danmark på borger.dk

 

Læs også vores artikel: FAQ Dansk pension 

Fandt du denne information relevant?

Vil du uddybe dit svar?

Tak for din feedback!
Noget gik galt, forsøg igen

Støttes af