Her finder du information om bil og kørekort i Sverige.
Har du et svensk kørekort og er folkeregistreret i Sverige, får du automatisk en påmindelse fra Transportstyrelsen, når dit kørekort skal fornyes. Har du et dansk kørekort og er bosat i Sverige, skal du selv kontakte Transportstyrelsen, når gyldighedsperioden for dit danske kørekort udløber.
For at tage kørekort i Sverige skal visse krav opfyldes, både medicinske og personlige. Du kan tage kørekort i Sverige, hvis du bor permanent i landet eller har studeret i Sverige i seks måneder. Du kan tage dit kørekort privat, på en køreskole eller ved en kombination af de to.
Der er forskellige regler for at køre en udenlandsk bil i Sverige - alt afhængig af, om du bliver i Sverige midlertidigt eller permanent.
Har du en svensk indregistreret bil, skal du være opmærksom på, at der er regler for, hvor meget du må køre med bilen i Danmark.
Det er påbudt at køre med vinterdæk i Sverige i perioden 1. december til 31. marts, når der er vintervejr med lave temperaturer og sne, is, eller vand på vejbanen. Kravet gælder alle typer af motorkøretøjer samt trailere og campingvogne.
Har du styr på de svenske trafikregler, hastighedsgrænser og promillegrænser? Her i artiklen kan du få styr på, hvad du bør være opmærksom på, når du kører bil i Sverige.
Hvis du bor i Danmark, men arbejder i Sverige, kan du tage din danske indregistrerede bil med til Sverige. Bosætter du dig derimod i Sverige, skal du omregistrere din danske bil til svenske nummerplader. Når du har en svensk indregistreret bil, skal du være opmærksom på, at der er skarpe regler for, hvor meget du må køre med bilen i Danmark.
I Sverige er det obligatorisk at have en såkaldt trafikforsikring til alle motorkøretøjer. Du kan også vælge at have mere omfattende forsikringer.
Der er et stort marked for brugte biler i Sverige. Det svenske Konsumentverket (Forbrugerrådet) har god og udførlig information om bilkøb på sin hjemmeside. Det er en god idé at læse, før du skal købe bil i Sverige.
Når du som privatperson sælger en bil, reguleres salget af aftaleloven og købeloven, hvis ikke andet aftales mellem dig og køberen. Aftalefrihed råder. Det betyder, at køber og sælger selv kan sætte reglerne for de forskellige vigtige elementer i en salgsaftale.
Et dansk taxakørekort er ikke gyldigt i Sverige. Vil du køre taxi i Sverige, skal du igennem alle nødvendige prøver, selvom du har et udenlandsk taxaførerbevis. Kørekort til erhvervsmæssig befordring, som er udstedt i EU, gælder også i Sverige.