Regler for kørsel af dansk bil i Sverige

Senest opdateret 2024-01-09

Der er forskellige regler for at køre en udenlandsk bil i Sverige - alt afhængig af, om du bliver i Sverige midlertidigt eller permanent.

Print

Midlertidig kørsel i Sverige med udenlandsk køretøj 

Er du statsborger i et andet nordisk land og opholder dig midlertidigt i Sverige, må du højst køre med en udenlandskregistreret bil i Sverige i op til et år.

Er du turist i Sverige, bør du kontakte dit forsikringsselskab i dit hjemland for nærmere information.

Læs mere om bilforsikring i Sverige her

Permanent kørsel i Sverige med udenlandsk køretøj 

Generelt skal alle køretøjer være registrerede i det land, hvor ejeren har sin bopæl. Dvs., at hvis du skal flytte bopæl til Sverige, så skal dit køretøj også indregistreres i Sverige. 

Læs mere om registrering af bil i Sverige her

 

Hvis du importerer en dansk bil fra Danmark til Sverige, skal du ikke betale told af bilen, da begge lande befinder sig inden for EU.

På den svenske Transportstyrelsens hjemmeside kan du få et fuldt overblik over, hvad du skal tænke på, hvis du vil importere et udenlandsk køretøj til Sverige.

Læs mere om import af udenlandsk køretøj til Sverige hos Transportstyrelsen.se

Fandt du denne information relevant?

Vil du uddybe dit svar?

Tak for din feedback!
Noget gik galt, forsøg igen

Støttes af